kan det virkelig være Kolik?

Den vidunderlige dag, du altid har drømt om er kommet! Deres smukke, sunde og velskabte baby er kommet hjem. Din veninde kommer over den første dag på besøg, og føler sig tvunget til at fortælle dig, med alt for mange detaljer, om den forfærdelige kolik, hendes søsters spædbarn var igennem. Terror frygt i hendes ansigt, hæver din allerede høje angst. Du husker nu, at du har set op til flere artikler i baby magasinerne om kolik, og ønsker nu at du havde læst lidt mere på emnet… fordi ganske rigtigt, ved kl 18.00 på klokkeslettet 3 uger efter, begynder din lille engel, at skrige, og det fortsætter i 3,5 time fuldstændig ude af kontrol. Din veninde har for længst forladt dit hus, og nu står du tilbage med dette brændende spørgsmål ... hvad sker der lige?

Og ja… det er lige præcis hvad denne blog gerne skulle hjælpe på. Alle de spørgsmål som dukker op, når ens lille engel pludselig efter 2-3 uger begynder at græde og græde…

kolik information

Kolik hvad er det?

Nogle babyer græder flere timer om dagen, nogle sent på aftenen og om eftermiddagen, nogle kun om natten. Nogle er bare generelt utilfredse efter hvert måltid, og denne utilfredshed, som du i starten prøver at slå hen med, at baby nok bare har en dårlig dag, eller han/hun er nok overtræt, eller hmmm… baby er nok blevet overstimuleret i dag. Men når det så sker gang på gang, dag på dag, og det bliver næsten hver dag eller hver aften, eller bare HELE DAGEN!!!! Og baby til sidst ikke bare er utilfreds, men græder og græder og heller ikke vil sove mere… så begynder alarmklokkerne at ringe.
Men når alt kommer til alt, så er babykolik noget de fleste før eller siden stifter bekendtskab med. Når man taler med folk om emnet, kender de altid en familie, kollega eller veninde, som har været berørt af kolik. Der er utroligt mange skrøner om, hvad kolik er, og hvad det kan skyldes.

Langt om længe kaster man sig over sin computer for at finde svar… men nu er man blevet så udmattet, at man ikke engang kan holde sig vågen over tastaturet, eller har overskud til at ringe til sin læge. For de nye forældre er årsagen til kolik dog ofte en stor gåde, og disse helt nye forældre må affinde sig med det faktum, at kolik oftest går over ved tremånedersalderen, for det er den melding de får af deres læge. Men den forklaring er dog ikke til meget hjælp for de familier, der får en baby med kolik symptomer, og når der er gået 3 måneder, så er de jo nærmest ved at kaste sig ud af vinduet af frustration!

Den viden man har om kolik i dag er meget diffus og ikke særlig præcis. Der er skrevet om kolik, men materialet er ikke særlig entydigt, og desuden er mange af teorierne ikke undersøgt til bunds, og begrebet Kolik, mener mange læger fra USA er et forældet begreb, som kun skal bruges som en udelukkelsesdiagnose, når man ikke kan finde andre årsager til at babyen er utilfreds. Der er en del forskere og læger, som mener at begrebet kolik er ”misbrugt”, forstået på den måde, at det bliver brugt i alt for mange andre tilfælde, hvor man rent faktisk kan gøre noget ved årsagen. Enkelte årsager er veldokumenterede og viser sig at gælde for nogle af koliktilfældene, men det er tydeligt, at kolik ikke blot har én årsag. Disse forskere og læger er kommet frem til at disse ”koliksymptomer” ofte i ca 80% af tilfældene kan forklares og afhjælpes.

Dr. Bryan Vartabedians teori:
Feks. er Dr. Bryan Vartabedian teori, at for 50 år siden, da kolik for første gang blev beskrevet af lægerne, havde ingen rigtig nogen mulighed for at vide, hvad der foregik inde i en baby. Dr. Bryan Vartabedian (pædiatriskegasroenterologist) beskriver, hvorfor uforklarlig gråd og utilfredshed ofte kan være forårsaget af refluks. DoctorVartabedian forklarer, at "kolik" er et gammeldags udtryk til at beskrive årsagen til ubehagelig babygråd. Kolik er ikke en medicinsk diagnose mere end "græder" er, og heldigvis er den underliggende årsag til kolik, blevet opdaget, og kan derfor også behandles.

I de fleste tilfælde skyldes ”kolik” mælkeprotein allergi eller spædbarns refluks. Dr. Vartabedians omhyggelige forklaringer til ”kolik” er udkommet i bogform, hvor han her fortæller om forskellen på ”kolik”, og hvad man skal gøre ved det. Bogen kan købes i USA, den hedder; "Colic Solved" by Dr. Bryan Vartabedian.

David R. Fleisher teori:
Mange sygdomme forårsager irritabilitet og gråd, der kan efterligne kolik, er herunder komælk protein intolerance, fructoseintolerans, moderens narkotikamisbrug indtagelse under graviditeten forårsage tilbagetrækning irritabilitet hos spædbarnet, infantile migræne, GERD. "kolik gråd/symtomer" kommer ved  organisk sygdom i 10% eller mindre i kolik babyer.

Gråd efter fodringer, er ansigtsudtryk af smerte, abdominal udspilning, øget gas, rødmen, og ben over maven er ikke diagnostisk spor eller tegn på smerte eller organisk sygdom, men de gør rede for og begrunder forældrenes bekymringer. En foreløbig diagnose af kolik kan foretages i eventuelle spædbørn hvis gråd har den tidsmæssige karakteristika spædbarn kolik, som ikke har tegn på CNS eller iboende udviklingsmæssige vanskeligheder, og er normalt på fysisk undersøgelse, og har normal vækst mønstre. Det er rimeligt at anvende tidsbegrænsede kliniske studier passende for to ætiologier af kolik-lignende græde: skifte til et protein-hydrolysat mødermælks erstatning eller slette mælk og mejeriprodukter fra kosten af ​​en ammende mor skal resultere i vedvarende eftergivelse af kolik-lignende adfærd som følge af komælk følsomhed. Relief bør være klart inden for 48 timer. En tilsvarende tidsbegrænset prøveversion af mavesyre undertrykkelse, kan være nyttig som en test af den ætiologiske betydning af refluksesofagitis.


Dr. Morris Wessel teori :
Den metode man har brugt indtil nu, og den mest anvendte definition på kolik er udarbejdet af Dr Morris Wessel i 1954, en velkendt New Haven børnelæge. Definitionen på et spædbarn med kolik er "en baby der ellers er sund og rask, som har gråd varende i alt tre timer om dagen, som forekommer mere end tre dage i en given uge i en periode på tre uger”. Det er også vigtigt at huske, at ikke alle nervøse babyer lider af kolik. De fleste spædbørn græder normalt to til tre timer om dagen, men det er normalt spredt over en 24-timers periode. en denne ” kolik gråd” begynder oftest pludseligt og ofte efter et måltid. Gråden er høj og vedvarende, og kan vare fra en til fire timer. Babyen bliver ofte rød i ansigtet. Maven er undertiden spændt eller udspilet, benene skiftevis bøjede og udstrakte, fødderne er ofte kolde og hænderne knyttede. De episoder, som kan forekomme når somhelst om dagen eller natten, begynder typisk sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, lige når forældrene er mest udmattede. Babykolik begynder typisk når baby er omkring 2 til 3 uger gammel og når sit højdepunkt ved 2 måneders alderen. Det begynder at stilne af ved 3 måneder, og er som reglen gået i sig selv efter 3 ½ til 4 måneder.
Denne Wessels definition af kolik er meget firkantet og ikke særlig præcis, og er meget omdiskuteret, og man skulle mene, at en teori fra 1954 nok kunne være mere ”up to date” så derfor er nogle begyndt at benytte nyere definitioner, men de er også hver især meget forskellige, så derfor kan mange forældre ende som et stort spørgsmålstegn.

Men det frustrerende faktum er, at selv om ca. et ud af fire spædbørn har kolik, og meget forskning er blevet udført på emnet, er der ingen dokumenteret årsag til kolik. Dette er meget frustrerende for de fleste forældre.

Håber dette site kan hjælpe dig til at blive klogere på, hvad der sker med din lille guldklump, der græder og græder… for her er samlet rigtig meget af den information om kolik der kunne opdrives både fra DK og USA og resten af verden,

Kilder: www.medicinenet.com, http://bestnannynewsletter.blogspot.com, www.kolik.dk, www.amnutrition.hu

Copyright

Please do not use my images without permission. Feel free to ask! Please note that all my text are under copyright. Thank you.